Mr Green er klar til kamp om markedsandele i Danmark

Da den svenskbaserede spiludbyder, Mr Green, i de afsluttende dage af 2017 entrerede det danske onlinekasino marked, trådte de ind på et marked med stor konkurrence. Siden liberaliseringen af store dele af det danske spilmarked tilbage i 2012, hvor det statsejede Danske Spil mistede eneretten til at udbyde spil i danmark, har Spillemyndigheden, der blev oprettet i forbindelse med liberaliseringen og har ansvaret for udstedelser af danske licenser, indtil nu givet licens til 27 onlinekasinoer.

Mr Green er den seneste spiludbyder på den liste. Og med flere aktører som formentlig forsøger sig på det danske marked i 2018, er der for alvor lagt i kakkelovnen til en hård konkurrence om kundernes gunst i de kommende år.

Stor konkurrence i markedet
De mange udbydere af onlinekasinoer på det danske marked forsøger ihærdigt at kapre nye kunder. Og med kreative og værdifulde velkomstbonusser og kampagner, er det lykkedes dem at forblive det spilområde i danmark med den klart største vækst over de senere år. Mr Green træder derfor ind på et marked i stor vækst og skal forsøge at tage kampen op mod konkurrenter som Leo Vegas og Unibet som de allerede konkurrerer mod i Sverige og Norge.

Ligesom konkurrenterne i Leo Vegas og Unibet er også Mr Green markedsføringsmæssigt helt fremme i skoene i danmark. Den letgenkendelige mystiske mand i grønt jakkesæt og bowlerhat, der pryder Mr Greens logo kan ofte ses i tv-reklamer og andre danske medier, og Mr Green virker meget opsatte på at tage kampen op mod de allerede etablerede onlinekasinoudbydere i danmark.



For første gang i Danmark
Mr Green Casino blev først ved årsskiftet et selvstændigt brand i Danmark, men Mr Green har siden opkøbet af Dansk Underholdning i starten af 2017 været repræsenteret på det danske onlinekasinomarked. Populære danske sider som BingoSjov, BalletBingo og BingoSlottet var en del af Dansk Underholdning og har derfor i det seneste års tid været en del af Mr Green.

Nu har Mr Green så endelig deres egen danske licens, men indtil videre dog kun til onlinekasinospil. De satser på at få en dansk væddemålslicens og være klar med et bredt udvalg af bettingmarkeder inden verdensmesterskaberne i fodbold begynder til sommer i Rusland.

Øjebliklig effekt
Da Mr Green den 28. december 2017 gjorde sin entre på det danske onlinekasinomarked i eget navn havde det en øjeblikkelig indflydelse på aktiekursen. Mr Green & Co AB, der er børsnoteret på Nasdaq børsen i Stockholm, steg med over 10% på under to uger efter lanceringen i danmark. Efterfølgende tabte aktien dog lidt pusten som følge af den globale aktiekorrektion, der ramte verden bredt i slutningen af januar.

Analytikernes forventninger til 2017 affødte i dagene op til offentliggørelsen en kursstigning på 8%, men resultaterne levede tilsyneladende ikke helt op til forventningerne. Analytikerne havde bl.a forventet en endnu højere EBITDA i Q4, og da offentliggørelsen også samtidigt faldt sammen med afslutningen af en urolig uge på alverdens aktiemarkeder, faldt aktien med ca 9% op til weekenden. I starten af marts ligger Mr Green-aktien omtrent på samme niveau som da de åbnede op på det danske marked.

Bedste resultat nogensinde
Kursfaldet skete til trods for at årsrapporten for 2017 viste det bedste resultat for Mr Green nogensinde. På et pressemøde i starten af februar kunne Mr Green fremvise en indtægtsfremgang på 28,9% fra 924,5 til 1.192 millioner svenske kroner og en EBITDA stigning på 103% til 185,6 millioner svenske kroner.

Mr Green har stor fokus på ansvarlig gambling, og har i samarbejde med firmaet Sustainable Interaction udviklet Green Gaming Predictive Tool, der kan indentificere ændringer i kundernes spillemønstre og kan advare mod risikable spillemisbrug. Dette tiltag har medført stor opmærksomhed og udmøntet sig i ikke mindre end tre priser. Blandt andet blev de hædret som Årets socialt ansvarlige bookmaker til SBC Awards 2017.

Mr Green er med andre ord en bookmaker i fremgang og ifølge det svenske firma Redeye, der følger Mr Green tæt, er der ingen god grund til at Mr Green aktien ikke står i en højere kurs. Med planer om at udvide forretningen geografisk og en mulig dansk sportsbook licens inden sommer, er der intet til hindre for at aktien fortsætter med at stige i de kommende år.