Sådan får du mere ud af dine opsparede penge

Har du en opsparing stående i banken, der bare ligger og samler støv? Nu til dags får man ikke meget ud af de renter, som banken giver, og det kan ovenikøbet koste penge at have en opsparing til at stå. Det kan derfor være en idé at overveje at investere dine penge i for eksempel aktier, valuta, indeksfonde eller lignende. Det kan dog være en udfordring at komme i gang med investering, og derfor vil denne artikel give dig et par gode råd med på vejen til at få mere ud af din opsparing.

Start på en investeringsplatform
Det kan være svært at finde hoved og hale i alt det her med investering. Dog er det muligt at komme i gang allerede i dag ved at oprette en konto på en investeringsplatform. Trinene til dette er ganske simple. Du starter med at oprette en konto, og dernæst indsætter du penge på kontoen. Du kan selv vælge, hvor mange penge du vil indsætte, men der er typisk et minimumskrav alt efter hvilken investeringsplatform, som du opretter dig på. Derefter er det bare med at gå i gang med at købe aktier. Der findes adskillige investeringsplatforme heriblandt SAXO Investor, Capital.com og Etoro, hvor sidstnævnte er blevet kåret som den bedste investeringsplatform i år 2021. Etoro har et stort udvalg af aktier, kryptovaluta, indeks og andet, som du kan lægge dine penge i. Der er heller ikke kontogebyr eller kurtage, som du skal tage hensyn til. En investeringsplatform er dermed et fornuftigt sted at starte ud, når du vil begynde at investere dine penge.

Hør dig ad i banken
Selvom det kan føles som om, at det er banken, der sluger ens penge, så behøver det nødvendigvis ikke at være sådan. Flere og flere banker tilbyder hjælp, hvis du vil i gang med at investere. De har kompetente rådgivere, som står klar til at sætte dig ind i, hvordan du bedst kan investere dine stående penge. Fordelen ved at gå i banken er, at hjælpen til investering er en service, der hører med til at være kunde hos dem. De har desuden overblik over din samlede økonomi og kan dermed vejlede dig på bedste vis. Hør dig ad i din bank, om de tilbyder hjælp til investering.