Lynkusus i aktietyper



Intro: kend fire aktietyper


Der findes flere forskellige typer af aktier og de kan grupperes på mange måder. Her kan du læse om nogle af de mest brugte, få vigtig viden og hjælp til et overblik, inden du investerer.

Inden du vælger at investere i aktier, er det vigtigt, du kender til de forskellige typer aktier, der findes. Der findes mange, de er vidt forskelige og kan grupperes på forskellige måder. Hver mand ved, viden er guld og det gælder også inden for aktier.

Vi vil gerne hjælpe dig med at blive klogere, at finde frem til guldet. Derfor kan du her læse om nogle af de mest brugte aktietyper samt hvilke typer virksomheder de tilhører.


Økonomisk følsomme aktier

Den måde de cykliske og de defensive aktier er opdelt på, siger noget om, hvor følsomme de pågældende aktier er over for den generelle økonomiske udvikling i samfundet.


Cykliske aktier

Hvad er cykliske aktier? Det er en betegnelse, der ofte bruges om aktier, der er følsomme over for konjunktursvingninger. Du kan derfor forvente, at kursen på cykliske aktier vil svinge i takt med den generelle økonomiske udvikling.

Det er altså aktier, du typisk vil finde inden for brancher, hvor indtjeningen er afhængig af, hvordan den generelle økonomi klarer sig. Disse brancher tilbyder nemlig services eller produkter, der ofte bliver nedprioriteret når det gør ondt i økonomien, men oplever en stigning i efterspørgsel, når der er fremgang.

Det er brancher, hvor virksomhederne producerer eller tilbyder ydelser, der ikke er livsnødvendige for forbrugeren. Biler, flyrejser og udstyr til boligen for at nævne et par eksempler.

Kursen på cykliske aktier er ofte stigende lige inden et økonomisk opsving, hvor forbrugeren pludselig har flere penge til rådighed. En øget efterspørgsel på f.eks. rejser betyder, at virksomhederne får flere ordrer ind og tjener flere penge, hvilket i sidste ende er en fordel for aktionærerne.

For at lære denne aktietype bedre at kende, se derfor nærmere på blandt andet transport-, industri- og byggesektoren - eksempelvis FLSmidth, Vestas Wind Systems, DSV og A.P. Møller-Mærsk.


Defensive aktier

Hvad er defensive aktier så? Betegnelsen ’defensiv’ er meget sigende, da den ofte bruges om aktier, der er mindre følsomme over for konjunkturer og som næsten kan beskrives som stabile.

Defensive aktier tilhører brancher, der kan tjene penge næsten uanset hvordan økonomien klarer sig. Det kan lade sig gøre, fordi disse brancher tilbyder produkter eller services, der er vigtige og altid prioriteres hvad enten forbrugerens økonomi er god eller dårlig.

Når forbrugeren bliver udsat for arbejdsløshed, stigende oliepriser eller sygdomme kan det oftest mærkes på pengepungen – og så spares der på fornøjelserne. Det er pludselig ikke så vigtigt at få en nyt fladskærms-tv eller komme på solferie. Denne adfærd rammer de cykliske aktier hårdt.

Til gengæld vil der altid være behov for medicin, forsikringer og mad. Det er sådanne produkter og serviceydelser, der kendetegner virksomheder bag defensive aktier. Defensive aktier tilhører altså blandt andet medicinalsektoren, forsyningssektoren og forsikringssektoren.

Vil du lære mere om defensive aktier og de dertilhørende virksomheder, kan du eksempelvis kigge nærmere på Danisco, Novo Nordisk , TopDanmark, i et vist omfang nogle banker, pensionsselskaber og lignende.

Netop fordi disse virksomheder leverer varer, der er ganske lidt følsomme over for den generelle økonomiske udvikling, vil defensive aktier være kursstabile. Forbrugeren skal have mad og medicin uanset hvor hård ramt de er af arbejdsløshed og en presset økonomi.

De defensive aktier stiger ikke så voldsomt som det kan ses hos de cykliske aktier, når samfundsøkonomien har opsving.


Din risikovillighed

Det er op til dig selv og din risikovillighed, om du vil fokusere på cykliske eller defensive aktier. Foretrækker du det sikre og mere stabile afkast, skal du fokusere på defensive aktier. Bliver du tændt på det usikre, men potentielt store afkast, skal du vende din opmærksomhed mod de cykliske aktier.


Virksomhedens vækstbaserede aktier

Den måde vækst- og valueaktier er opdelt på, siger noget om en virksomheds allerede realiserede vækst og dens potentielle muligheder for vækst fremadrettet.


Vækstaktier

Hvad er en vækstaktie? Det er en aktie som, når du køber den, også køber dig ind i en virksomhed med gode muligheder for vækst i fremtiden.

For at finde gode vækstaktier, skal du gå efter virksomheder eller selskaber, der år for år genererer en solid vækst i både indtjening og omsætning. Den årlige vækstrate skal være betragteligt højere end den generelle vækst i samfundet, for at aktien kan kategoriseres som en vækstaktie. En vækstvirksomhed skal gerne vokse med 8-12 procent – hvilket investorer indregner i aktiens kurs.

Der er høje forventninger til vækstaktier, hvorfor de oftest handles til en høj kurs set i forhold til den aktuelle indtjening. Skuffer væksten, er det forventeligt med et efterfølgende kraftige kursfald.

På den anden side er der basis for jubelråb, hvis virksomheden lykkedes med at vokse mere end det forventes – for så vil kursen stige drastisk!

Vil du se nærmere på allerede etablerede virksomheder med vækstaktier, kig da på FLSmidt, Vestas, Unibet Group og NovoZymes, der alle kalkulerer med to-cifrede årlige vækstrater.

En anden virksomhed og tilhørende aktier, du bør se nærmere på er det svenske spilfirma Betsson AB. Betsson AB er et moderselskab, der ejer en række online casinoer og betting sites. Betsson AB hører til hvad man i daglig tale refererer til som en Betting aktie.

Betsson AB har hovedsæde i Stockholm og er en af de virksomheder der er med til at understrege, at den online spilindustri er inde i en rivende udvikling. Betsson AB har etableret en udviklingsafdeling på Filippinerne til samme formål og er ikke bange for at fremhæve deres helt klare mål: ”At genere langsigtet vækst og lønsomhed på en ansvarlig måde, således at aktionærerne kan få de højest mulige afkast”. Et mål lige efter bogen.


Valueaktier

Valueaktier er, kort sagt, et godt køb. Det er nemlig aktier, som giver dig god værdi for dine penge. Et af kendetegnene ved sådanne aktier er, at de oftest er undervurderet i forhold til faktorer så som indtjening og finansiel stabilitet i den pågældende virksomhed.

Aktierne kan være undervurderet af flere årsager, det kan være alt fra et enkeltstående dårligt regnskab, uheldig eller direkte dårlig presseomtale eller andre typer af midlertidig turbulens. Valueaktierne kan også bare tilhøre en mere ’kedelig’ kategori og derfor får den ikke bemærkelsesværdig omtale i nyhederne og diverse finansmagasiner.

Som nævnt, kan valueaktier ofte opfattes som kedelige, men det er helt forkert. Historisk set har investeringer i valueaktier faktisk givet flotte afkast - sammenlignet med det brede aktiemarked. En af fortalerne for investering i netop denne type aktier er den berømte valueinvestor Warren Buffett. Han bruger ofte forklaringen ”At købe noget der er en dollar værd for 50 cent”. Kan du se det smarte i det koncept, så burde du finde din indre valueinvestor frem.

Valueaktier kan købes billigt. Virksomheder eller selskaber med valueaktier har det tilfælles, at de har en lav vækst og at aktierne derfor er forholdsvist lavt prissat. Det skal selvfølgelig ses i forhold til den årlige indtjening og de faktiske værdier i virksomheden.

Får virksomhederne derimod succes, øger væksten og får forbedret sin indtjening, er der højest sandsynligt kursstigninger i vente. På den lange bane, hvis du har tålmodigheden med dig, kan valueaktier derfor være en rigtig god investering – med en begrænset risiko.

Et eksempel kan være Brdr. Hartmann, der har en førende position inden for emballage til æg og frugt. Desværre har Hartmann brugt sine penge på en række projekter, der har slået fejl. Derfor røg indtjeningen helt i bund. En valueinvestor ville købe aktierne og håbe, at virksomheden ville skille sig af med de fejlslagne projekter.


Kvalitet eller discount?

Vækstaktier kontra valueaktier. Der er stor kontrast mellem de to. Vil du investere i vækstaktier, skal du søge efter høj kvalitet og positive fremtidsmuligheder, som du bl.a. kan finde inden for online casino industrien. Vælger du valueaktier skal du kigge efter noget helt andet – her handler det om at finde virksomheder, du kan købe til discountpriser. Forskellen mellem de to typer aktier kan derfor beskrives helt kort: Kvalitet kontra pris.

Af Karina Skovsgaard

Tilbage til oversigten